fredag den 19. august 2016

Bukserne af

Episode fra mit arbejde på en mellemstor sydjysk folkeskole:

Det hele gik lidt stærkt lige på et tidspunkt, hvor vi skulle flytte ind i de nye lokaler. Lokaler som skal danne rammen om et tilbud til børn, der af den ene eller anden grund har brug for et break fra deres klasse. Hvor noget står i vejen for læring eller for trivsel. 

Faktisk gik det hele så stærkt at vi flyttede ind i lokalet, mens det blev malet, og altså gik mellem nymalede vægge og karme, og pakkede kasser ud, ryddede op og satte på plads. 

Det var derfor først, da jeg var FÆRDIG med at tale i telefon med en elevs mor, at det gik op for mig, at jeg under det meste af samtalen havde stået lænet op af den nymalede dørkarm, og at mine nye mørkeblå Noisy May bukser OG den smarte lyseblå skjorte, jeg var iført, var smurt ind i hvid maling fra venstre baglår, op over rumpen og med stænk op ad den nederste del af venstre rygstykke. 
Klart værst på bukserne.
'Uhhhhh for satan da', kom jeg af ren forskrækkelse til at brøle højt, egentlig mest fordi jeg kunne se at malingen på dørkarmen var helt smattet ud, men da min mandlige kollega så kom løbende og gjorde mig opmærksom på skaden på mine bukser, indfandt panikken over, hvordan jeg skulle få malingen af bukserne, sig ret hurtigt. Vi blev enige om at det var vandbaseret maling, og at det måtte kunne vaskes af med vand og sæbe.
Og her er det så at min kollega, i samme sekund som en anden elevs far træder ind ad døren, siger med en, hvad der i mine ører lød som meget høj og tydelig stemme: 

Du bliver nok nødt til at tage bukserne af, Helle.

Øhh, forstyrrer jeg jer, spurgte den her far så med et let forvirret udtryk.

Nej nej slet ikke, fik jeg sagt. Jeg beholder da bare bukserne på. 

onsdag den 17. august 2016

Hverdag

Feriedønningerne har forlængst lagt sig, og hverdagens kombi af travlhed og trummerum er allestedsnærværende. 
Et nyt skoleår er i gang på anden uge, og jeg bruger en masse energi på at lære det at kende, få nye vaner indlært og lægge planer både på arbejde og hjemme. 

I haven skinner solen og æbletræets grene bugner af vidunderlige næsten modne æbler. 
Solen står lavt og himlen er blå, og selvom ferie er det bedste jeg ved i verden, så elsker jeg også hverdagen med dens cirkulære genkendelighed, faste struktur og vante rutiner. 
Ud over arbejde og skole (jeg selv som lærer for en 3.klasse, Storepigen i 2.g, Mellempigen i 8.klasse og Lillepigen i 2.klasse), så indeholder vores families aktivitetsprogram ting som fodboldtræning (Mellempigen og Lillepigen), svømning (Lillepigen), opvaskerjob i café og rengøring i tandlægeklinik (Storepigen), cykelture (ham der har en vielsesring magen til min), møder i biografudvalg (også ham), møder i festivaludvalg (him as well), styrketræning /body boost (mig), styrketræning/stram op (mig), aftengåture med kollega og kollegas hund (mig), for ikke at tale om indkøb, madlavning, rengøring og alt det andet shit, der medfølger når man er en familie med egen matrikel. 
I grunden ikke sært at jeg indimellem har svært ved at finde tid og især ro til at læse, blogge, tale i tlf med veninder, have dybe samtaler med ægtefælle eller bare sidde og glo ud i luften. Det sidste lykkes det mig nu næsten altid at finde ud af, og jeg får også lagt mig ned et par gange om dagen for at lave de udstrækningsøvelser for skulder og nakke, som jeg efterhånden ikke kan undvære. Øvelser, der sammen med 8-10 dybe vejrtrækninger er blevet en næsten meditiativ seance. 

Hverdag. I Got You. 


fredag den 12. august 2016

Paris i mit hjerte #3

Tænker man på ferie som lig med noget, hvor man slapper af, bader og bare sådan 'hænger ud', så er det ikke en storby man skal rejse til. 

Vi gjorde os derfor også mange overvejelser inden vi valgte Paris som primær sommerferiedestination, fordi vi godt vidste at det kunne blive lange hårde sightseeingdage. 

Efter de første 3-4 dages hardcore byvandringer og køreture i metro med massive kulturelle og historiske indtryk, satte vi tempoet ned. Det føltes helt rigtigt og vi trængte til det. Ikke mindst fordi vejret i den grad viste sig fra den mest sommerlige side med 35-37 graders varme og sol fra en skyfri himmel.
Én hed snap fra Paris. 

Vi hang lidt mere ud i parker og på caféer, og blev lidt længere hjemme i lejligheden. 
For selvom vi havde 9 dage i Paris, så vidste vi jo godt at vi ikke kunne nå at se alt det, vi gerne ville. Både fordi udbuddet er så enormt, men også fordi vores interesser på flere punkter stak i forskellige retninger. 
Jeg var fx den eneste, der gerne ville besøge flere kunstmuseer end de to, vi allerede havde været på: Musée Rodin og Louvre.


Familien Birkenstock!
Det er godt at have en plan at lægge ud med, men endnu bedre at tilrette den plan i takt med at man finder ud af, hvor mange timet orker vi i træk, hvor langt gider vi køre, hvor varmt bliver det i morgen osv. 

Den dag vi havde planlagt til den store Disneylandtur, kunne vi se i vejrudsigten ville blive den varmeste på hele ugen. Op til 38 graders varme og bagende sol. Det magtede vi simpelthen ikke, så vi flyttede turen to dage frem og var således i Disneyland på en dejlig varm, men let overskyet fransk sommerdag. Perfekt!


Centrum i Disneyland er den kæmpestore lyserøde Torneroseslot.
På én gang så smukt og fascinerende, samtidig med at jeg en klam syntetisk plastic-smag i munden!



søndag den 7. august 2016

Paris i mit hjerte #2

Turistfamilie i Paris, sæt i gang!

Samtidig med os ankom en uges hedebølge i Paris. Det betød at vi sigtseede byen i 35-38 graders varme, og derfor allerede på dag 2 medbragte en køletaske med kolde vandflasker, hver eneste gang vi forlod vores base.

Denne køletaske viste sig mange gange på ferien at være sin vægt værd i guld, og selvom den var så tudegrim, lysegrøn og med stropper, så vi kunne bære den som en rygsæk, så var vi SÅ glade for at have den med. 
En ½ liters flaskevand kostede på de mest turistede steder nemt 3-4 euro, så vi sparede mange penge ved at fylde vores egne hjemmefra. Man kan uden problemer drikke vand fra vandhanen i Paris. Hver aften fyldte vi flaskerne 1/4 del op og lagde dem i fryseren, og fyldte dem så med vand inden inden afgang.

Udover vand blev følgende en helt fast del af vores foreberedelse til ture ud i byen:

  • Appen Next Stop Paris, genial app, hvor man indtaster den lokation, man vil besøge, og derefter får en præcis beskrivelse af, hvordan man kommer derhen med enten metro eller bus.
  • Bogen Turen Går til Paris, fra Politikens forlag. Jeg besluttede for nogle år siden at købe 'Turen går til' fra de lande, vi besøger, og Paris har således fået plads i reolen ved siden af Turen Går til Island.
  • Hjemmesiden Storbyinfo, som bugner af gode råd, tips og tricks. En side, vi havde meget stor glæde af. 


Vi er ikke en familie, der står tidligt op i ferier og suser afsted fra morgenstunden. Det gjorde vi kun én eneste dag, og det var den dag, vi tog til Disneyland. 
Børnene og til dels ham, der har en viesesring magen til min, sov længe (til ved 9-10 tiden), og jeg var hver dag den første oppe (mellem 6 og 7), og stornød at sidde stille i stuen og læse eller bare hygge med telefon eller iPad.

De fleste dage kom vi afsted ved 11-tiden, men det skete også at vi blev hjemme og spiste frokost, og derefter tog ud - og blev ude til efter aftensmad.


Morgenmad i Paris

De dage vi spiste frokost ude (på café eller restaurant) tog vi aftensmaden hjemme i lejligheden, og det var altid baguette med et udvalg af oste, pølser, skinke og grøntsager.

På den måde kunne vi holde forbruget bare en lille smule nede, hvilket var lidt af en udfordring. Byferie er dyrt og man bruger bare mange penge hele tiden. Det vidste vi godt, og vi havde sparet op, men derfor prøvede vi nu alligevel at spare, hvor vi kunne.



Moderne kunst ved George Pompidou-centret.
Et fedt kvarter, hvor vi tilbragte en eftermiddag og aften.



Rodin Museet var fantastisk. Både udstillingerne indendøre, men i særdeleshed den efterfølgende tur rundt i haven,
hvor Rodins mange smukke bronzeskulpturer er placeret rundt omkring. 
Jeg havde især glædet mig helt vildt til at se skulpturen 'Grubleren' (Le Penseur), men blev noget skuffet,
da vi så at den var pakket ind i stillads, pgs renovering.
Heldigvis var der både skister og andre udgaver af værket flere steder på museet.





Fra haven ved Rodin-museet. Museet er i den hus, hvor kunsteren boede. Et meget smukt gammelt palæ.



Pantheon. Engang var det en kirke, men i dag fungerer den smukke bygning som mausolæum.
her hviler berømte franskmænd, bl.a: Jean-Jacques Rosseau, Victor Hugo, Jean Paul Sartre og Alexandre Dumas.




Louvre. Hold nu op, det er stort! Stort som i fysisk KÆMPEstort, men også stort som i
helt vildt imponerende. Vi skulle selvfølgelig ind og se portrættet af Mona Lisa, men det var ikke
det mest spændende ved besøget. Det synes vi udstillingen med Napoleons private gemakker var.






lørdag den 6. august 2016

Meget farligt blåbær

Lige i det øjeblik jeg rejste mig fra bordet, så jeg ud af øjenkrogen et lille mørkt kakerlaklignende kræ, der pilede i højt fart henover gulvet. 

Kræet kom fra et sted inde under bordet og løb hen mod døren. 
Chokket fik mig til at kaste mig tilbage på stolen og skrige højt, men da jeg var alene hjemme, var der ingen til at høre mit rædselsskrig.

Heldigt nok, tænkte jeg efterfølgende, da jeg havde erkendt at det mørke kakerlak-lignende kræ, var det blåbær, jeg under mit måltid havde tabt på gulvet (og herefter glemt alt om), og at blåbærrets fart henover gulvet, skyldtes at jeg havde ramt det med et af stolens ben, i det jeg skubbede mig ud fra bordet for at rejse mig.

Bevægelse, trillende blåbær, chok, højt skrig, erkendelse, latter. 



mandag den 1. august 2016

Paris i mit hjerte #1

Paris! 
Pragtfuld (så uendelig megen historisk og kulturel skønhed) 
Pittoresque (så meget kunst, gid jeg havde større kunsthistorisk viden og tusind dage til at fordybe mig)
Priceless (man har den store pengepung fremme konstant, når man handler, spiser og er kulturel i Paris) 
Plattenslagere (pas på dem, de er snu, fx. i metroen, hvor kun turister kan finde på at stå i tæt menneskemængde med rygsæk på ryggen)
Pont Neuf (så smukt, så parisisk, her er stemningen, den ægte parisiske stemning, som jeg huskede den og glædede mig til at genopleve)
Pralende (Paris er så blæret. På den fede måde, wow-effekten er pænt stor)
Prinsesser (ja, vi brugte en hel dag i Disneyland, og hvilken dag! Det var herligt!)
Pizza (vi må snart til Italien at dømme efter alle de pizzaer, vi tilsammen har spist på denne ferie)

Vi ankom til Paris hen på aftenen - køreturen ind i byen var pænt hektisk - jeg er glad for at det ikke var mig, der sad ved rattet, da vi pludselig susede rundt i den store rundkørsel ved Champs Élyssées, der er seks veje ude af den rundkørsel, og vi måtte lige have en ekstra omgang for at ramme den rigtige. 

Når man skal bo privat er det altid vildt spændende at ankomme til det nye sted. Ser det ud som på billederne? Er der rent og pænt? Har byttefamilien lagt noget frem til os og skrevet en hilsen. Lige den del elsker vi, og der blev næsten hvinet, da vi stod foran bygningen, havde tastet dørkoden til porten og hørte et højt klik, da den låstes op.
Seks etager højere oppe blev vi modtaget af en sød ung 'housekeeper' som tog imod os og viste os rundt i lejligheden. 

Det var et fedt sted. Ikke bare så centralt, at man kunne se toppen af Eiffeltårnet fra det ene soveværelses vindue, men også smagfuldt og enkelt indrettet, og selvom pladsen var trang sammenlignet med, hvad vi er vant til i vores eget hus, så var der rigelig med plads til at vi kunne nyde, sove, bo og være i rigt omfang. Stor succes!

På den allerførste tur i byen var der 100 % enighed om, at vi ville hen til Eiffeltårnet. Forenden af vores gade, drejede vi ud på en større vej, og herfra så udsigten sådan her ud:





Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør Gustave Eiffel, der fik tårnet bygget til den store verdensudstilling i 1889. 
Tårnet var tænkt som en hyldest til hundredeårsdagen for den franske revolution.
Pariserne var chokerede og oprørte, da tårnet stod færdigt. De synes det var tudegrimt og beskæmmende for den smukke by. 
Tårnet skulle egentlig kun have stået der i 20 år og derefter rives ned, men det blev hurtigt et anerkendt vartegn for Paris, og man fandt ud af at det kunne bruges til telekommunikation. Pariserne var glade for antennen på Eiffeltårnet, da tv'et gjorde sit indtog.




Vi var ikke oppe i tårnet. For det første havde vi egentlig ikk det store behov, det var ikke som sådan 'et must' og for det andet var der så GIGA lang kø, at vi var kommet til at vente i 2-3 timer. Og det gad vi ikke. I stedet beundrede vi tårnet fra jorden - og nedefra, det er vildt at gå ind UNDER tårnet, og så købte vi en kæmpestor is. 


torsdag den 28. juli 2016

Postkort fra campinglivet

At blogge undervejs på vores ferie viste sig ret hurtigt at være mere udfordrende, end jeg hjemmefra havde forestillet mig. 
Lige nu sidder jeg på en barstol omgivet af børn og unge mennesker, der spiller på flippermaskiner (kæft en træls lyd) eller spiller billard. Jeg er i receptionsområdet på den campingplads i Normandiet, hvor vi har boet i nu tre nætter. 
Hvorfor jeg sidder her - og ikke i vores ganske udmærkede mobilehome? Svaret på det og mange andre af livets store spørgsmål er: Wifi.

Vi havde ni fantastiske dage i Paris, og der var masser af wifi i den skønne lejlighed, vi gennem boligbytte var havnet i. Men det var faktisk meget begrænset, hvor meget vi var i lejligheden,  hver eneste dag bød på ture ud i byen for at se, opleve, smage, beundre, vandre omkring i og indsnuse luften af livet i Paris. Og køre i metro. Du milde, hvor fik vi kørt meget i metro!

Når vi var hjemme, gik tiden med at sove, spise, lave mad, vaske tøj og planlægge næste dags udflugt. 

At blogge kræver for mit vedkommende også en minimal portion ro og fred, og er der noget, jeg ofte mangler i en aktiv familieferie, så er det ro og fred - og tid til mig selv. 

Den tid og både ro og fred har jeg her, hvor vi er nu, men må så tage til takke med at sidde i duften af sure tæer og pommes frites for at få wifi. Tsk!

Det lidt jeg fik skrevet i Paris, sætter jeg mig til at redigere nu, og så må vi se, hvornår - og om det udkommer.
Indtil da må I have det dejligt derude. 

onsdag den 20. juli 2016

På tysk i Harzen

Vi kunne faktisk RIGTIG godt lide Harzen!
Jeg indrømmer dog gerne, at de positive vibrationer mellem området og os, havde et noget kitchet islæt. Der er et eller andet helt utrolig -  tysk - over Harzen. 
Men Harzen er også frodige grønne skove, smukt bjerglandskab, hyggelige små landsbyer og uendelige mængder af ren, frisk luft. 

Vores ferie begyndte for præcis en uge siden. Vi havde planlagt at køre tidligt onsdag morgen, men fordi der lige var noget bøvl med vores opvaskemaskine, som skulles fixes, blev kl. 9.30, før vi kom afsted. Det gjorde nu ikke så meget, for den første køreetape var kun på ca. 550 km, og med indlagt proviantstop hos Fleggaard ved grænsen, og en frokostpause et par timer efter, ankom vi ved 17.30 tiden til hotel Panoramic i byen Bad Lauterberg. 
Vi havde på forhånd luret (via billeder samt fået fortalt) at hotellet var slidt og 70'er agtigt, men det var altså storslemt! At åbne døren ind til værelse 487 på 6.etage var som at træde ind i en tung, mørk og brun/orange tidslomme, der dog udelukkende kaldte smil og latter frem hos os. Udsigten var god, vi sov godt og der var Tour de France i værelsets lille 'tykskærms-tv' (et ord Lillepigen opfandt som modsætning til et tv med fladskærm). 
Havde vi villet betale 10' € ekstra pr. nat pr. person kunne vi have fået et af hotellets nyrenoverede og tip-top moderne hvidmalede værelser, men det så vi nu ingen grund til at prioritere. 
Det er ikke farven på gardinerne, der skal bestemme om min dag bliver god eller dårlig, så vi grinede bare af det. 

Og hvad laver man så i Bad Lauterberg ud over at drikke tysk øl og spise Schnitzel mit Pommes?
Vi havde 3 overnatninger, dvs to hele dage. 

Den første dag blev en 'ud i naturen-dag' med en kort vandretur i nabobyen St. Andreasberg. Senere en tur med kabelbane op ad en bjergskråning for at nyde udsigten, inden nogen tog samme kabelbane ned igen (Lillepigen og undertegnede), mens andre tog turen ned i 'Rodelbahn', som er sådan en skør sommerkælkebane. 




Om aftenen badede vi i hotellets swimmingpool, og spiste på et Gasthaus i byen. Jeg valgte (og fortrød mit valg, straks jeg så den) en Grill-Teller (grilltallerken, red.), der ud over Pommes bestod af kotelet, et stykke flæsk og en pølse! Kunne overhovedet ikke spise det hele. 




Jeg kørte i øvrigt ved flere lejligheder med tyskerklatten: Bestilte mad, købte madpakker (supergod hotelservice, at man kunne tilkøbe frokostmadpakke til ture - det vi havde stor glæde af) og hilste godmorgen, goddag og godaften til hvem end jeg mødte på min vej - På tysk! 

På den anden dag udnyttede vi, at der til vores ophold hørte indgang til det nærliggende badeland Vitarmar.
At boltre sig klorvand, køre i vandrutsjebane osv. er noget min familie elsker, og selv jeg så afgjort helst var fri, så må man indimellem 'tage én for holdet' og det gør jeg i sådan et badeland - trodser min modstand mod at befinde mig halvnøgen i en salig dunst af klorvand og pommes frites. Mine tøser har altid elsket, når jeg gad lege med. Så jeg gik all in! Og ham der har en vielsesring magen til min, er et stort legebarn, så ham kan børnene altid regne med. 
Vitarmar var et supergodt og ok stort badeland med mange forskellige aktiviteter. Vi synes bassinet, hvor der hver 45. minut i 15 minutter blev fyret op for nogle helt vilde crazy bølger, var det sjoveste. 
Med røde øjne og trætte hoveder fra klordampe og fysisk aktivitet forlod vi efter tre timer Vitamar, og brugte resten af dagen på endnu en kabelbanetur et andet sted i byen, et slag minigolf på hotellets nedslidte, ramponerede minigolfbane og gik så ellers tidligt til ro efter at have pakket kufferterne igen. 
Dagen efter kørte vi videre til Paris. 



Pæn tysk udsigt!



mandag den 18. juli 2016

En Gud i ruiner

Jeg fik lyst til at læse bogen 'En gud i ruiner', efter at have læst flere rosende anmeldelser af den. Bestilte den hjem fra det lokale biblioteket, måtte vente i adskillige uger, før det endelig blev min tur til at låne den. Måske derfor havde jeg fået skruet forventningerne pænt højt op, da jeg endelig begyndte at læse bogen.

Den var svær at få hul på, indledningen forvirrende og jeg havde store vanskeligheder med at holde styr på persongalleriet i læsningen af de første par kapitler. 
Overvejede et par gange simpelthen at droppe den, men blev stædigt ved. 

Og hvor er jeg dog taknemmelig for det! 

Langsomt åbnede fortællingen om den tidligere RAF-pilot Teddy Todd sig for mig. Jeg lærte Teddy og hans familie at kende, og romanens kompositoriske spring frem og bagud i tid kom til at virke rigtig godt. Teddy er en dygtig og meget velanset pilot på engelske bombefly under 2.verdenskrig. De stærke, rædselsvækkende og meget følelsesladede minder, han har fra sin tid under krigen, mærker ham for livet og former hans syn på fremtiden. 
Jeg kom  sådan til at holde af Teddy, der helt gennemgående er en fin og god mand. Forholdene til konen Nancy og ikke mindst til datteren Viola og hendes to børn, er til tider temmelig komplicerede og jeg blev flere gange undervejs oprigtigt overrasket over de drejninger fortællingen tog. 
I romanens slutning laver forfatteren et fortælleteknisk kneb, som er SÅ raffineret og overraskende. Jeg måtte simpelthen tilbage og genlæse et par passager, for at få kabalen til at gå op. 
'En gud i ruiner' er en virkelig god bog som både giver indsigt i forskellige forhold, der vedrører 2.verdenskrig, men også i mellemmenneskelige relationer og i særdeleshed i kærlighedens mange fremtrædender. 

søndag den 10. juli 2016

Sprechen sie Deutch oder Französisch?












Ja, grin I bare, men når vi er kørt forkert, hvem spørger så om vej, hva'? Hvem gør det?


Min familie har i den seneste tid ofte passeret mig med den ene mere hovedrystende og grinende attitude end den anden. Det var når jeg sad i sofaen, på terrassen eller i køkkenet med min 'Træn dit rustne turist-fransk'-app, så jeg forstår sådan set godt deres latter, for hvor må jeg har set tåbelig ud og ikke mindst lydt. 
Skriver 'har set' for appen er slettet igen, projektet var håbløst.

Jeg var god til sprog ret tidligt. Fik høje karakterer i folk'eren i både engelsk og tysk og havde på gymnasiet som én af få tre sprog på højt niveau. Så udover det obligatoriske latin i 1.g terpede jeg både tysk, engelsk og fransk. 

I 3.g var jeg med franskholdet 10 dage i først Paris og bagefter en uges privat indkvartering hos franske familier i Bordeaux, og at sidde der den første aften - hos vildt fremmede (de var SÅ søde, fandt jeg da heldigvis hurtigt ud af) fransktalende mennesker, og kæmpe for at få bare et minimum ord og sætninger vendt rigtigt på tungen, det er noget af det mest grænseoverskridende, jeg har oplevet. 

Desværre har jeg ikke brugt mine fremmedsprog ret meget i voksenlivet, så de er ærlig talt alle tre noget rustne, og det franske lærte jeg ikke godt nok på de 3 år, til at jeg kan begå mig aktivt på fransk. Jeg kan bestille kaffe, købe is og læse skilte i supermarked, for kan godt huske at agurk hedder 'concombre' og at jordbær hedder 'fraises', men jeg har slet ikke modet til at kaste mig ud i fx. at spørge efter en vare, en billetpris eller om vej.

Det bliver jeg så nok bare nødt til her i denne sommer, for vores erfaring med franskmænd er at de TALER FRANSK og at det er ganske få, der slår over i engelsk, selvom de kan høre at man er i alvorlige sprogvanskeligheder. Så jeg fornemmer et vist ansvar på mine skuldre, og det var så her den der app kom ind i billedet. For kunne jeg da bare lige genopfriske en smule inden ferien, så var vi da lidt bedre hjulpet.

Jens har aldrig lært fransk og de to generte teenage-piger, der begge har fransk i skolen, tvivler jeg på at vi kan satse på, men man kan jo blive overrasket...

Så der sad jeg så -  og gentog  om og om igen: God morgen, goddag og god aften, farvel og tak og må jeg bede om regningen... Bestilte to kopper kaffe, en flaske vand og spurgte om vej til bageren. Og efter et par dage opgav jeg, også så må vi klare os med Google Translate!

Mit tyske har det heller ikke for godt, omend det er langt bedre end fransk. Det er bare rustent og ubrugt. Jeg bruger det jo ikke rigtig. 
Tysk er nu langt nemmere at tale og forstå end fransk, men jeg MANGLER GLOSER, når jeg skal forklare mig. Det er bare ikke nemt at spørge efter et håndklæde, når man ikke kan huske hvad det hedder (Handtuch, tak) og så går jeg bare helt kold i alt det omvendt ordstilling. Jeg gerne en kop kaffe bestille vil, hvis de så venlig være at mig lidt mælk give til, Danke Schön.

Mit problem med tysk er nok at jeg hæmmes af alle de grammatiske finurligheder, man skal have styr på, og gerne vil kunne sige sætningerne KORREKT. Det har så den slagside at jeg ofte slet intet får sagt, for min kære mand har, når jeg er kommet frem til at det må hedde 'werden Sie mir das Hantuch geben', så har han for længst fået udleveret et håndklæde og er skredet. For han gør det bare. Taler tysk. Alt det bedste han har lært, og fuldstændig uden at gå op i, om det han siger er grammatisk korrekt. 
Jeg gætter på at vores ferie bliver en skøn sproglig blanding af  tysk, engelsk og fransk tilsat fagter og tegn i skøn forvirring.