Introvert - stå ved dig selv!

Jeg er personligt stor fan af Anna Skyggebjerg og hendes meget nære og kære hverdags-tanker om at få livet som mor i en travl familie til at gå op i en højere enhed.  Bogen ’Zen for mødre’ har i årevis haft fast plads på mit natbord, og jeg følger med stor interesse med, når Anna Skyggebjerg blogger på 'Hele 3 ting'.

Dette indlæg handler om bogen 'Introvert' generelt, men i løbet af de kommende dage, skriver jeg også om at se, møde og anerkende de introverte børn i skolen, og om at være ekstrovert og have introverte mennesker helt tæt på i livet, som partner eller som mor.

Bogens budskab er dybt relevant i mit arbejde som lærer, for jeg er helt sikker på at Anna Skyggebjerg rammer plet, når hun påstår at vi i alt for høj grad overser de introverte børn i skolen.

Jeg har så også en stærk personlig interesse i bogen, fordi jeg er mor til et temmelig introvert barn.

Og *tadahhh*: sørme om jeg ikke også fik lært en masse om mig selv undervejs, mens jeg læste. For selvom jeg er primært ekstrovert at natur, så har jeg en ret tydelig introvert side, som jeg nok ikke har været helt god til at anerkende, værne om og pleje igennem årene. Og så  jeg har i øvrigt en hjemmestrikket teori om at langt langt de fleste mennesker bliver tiltagende introverte, jo ældre de bliver!?

Min ex-partner og jeg sidder og lægger planer for den kommende weekend.

-Skal vi ikke invitere nogen venner herud til middag, spørger jeg forhåbningsfuldt. 

Han kigger intenst på mig og siger at han trænger så meget til en weekend, hvor der bare overhovedet ingenting skal ske.

-Ingenting overhovedet? spørger jeg undrende og fortæller ham at weekender, hvor der overhovedet intet skal ske er de værste weekender for mig.

-Det er de bedste weekender for mig, siger han så.

Troværdig indføring i emnet

Anna Skyggebjerg (fra nu af kaldet AS) har skrevet en meget meget fin og letlæselig bog med titlen ’Introvert, stå ved dig selv’ med undertitlen ’ Nej, du behøver ikke gå til fest og gemme dig på badeværelset’.

Som titlen tydeligt fortæller, handler bogen om at være introvert.

AS giver en grundig indføring i emnet krydret med både morsomme og tankevækkende eksempler på, hvad det vil sige at være et introvert menneske.

Ud over at trække på sin egen store viden og erfaring på området, henviser AS også til udenlandsk forskning og litteratur på området, bl.a. hos den amerikanske forfatter Susan Cain, der i år har udgivet bogen ”RO, styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” (Originaltitel: ’Quiet. The power of Introverts in a world that can’t stop talking’).  At AS’ mange pointer underbygges med resultater af international forskning og udenlandske artikler, gør hendes ærinde meget troværdigt i mine øjne. Det er i øvrigt meget tankevækkende at der ikke tidligere er udgivet danske bøger om emnet. AS’ bog er den første danske udgivelse om at være introvert.

Flokdyr eller enegænger?

Introverte mennesker trives stort i deres eget selskab og har et langt mindre socialt behov end ekstroverte. Som introvert kræver det store mængder mental energi at være sammen med mange mennesker, energi som den introverte senere indhenter ved at samle kræfter alene.

Ekstroverte oplever til gengæld at det, at være omgivet af mennesker, tilfører dem energi og derfor udmattes de slet ikke i samme grad, når de har været på i større sociale sammenhænge i mange timer.

Hvor ekstroverte mennesker er flokdyr, er introverte mere enegængere eller til selskab for bare to eller tre personer ad gangen.
Et typisk introvert menneske holder ikke et brag af en fest på sin fødselsdag, han/hun holder langt hellere en intim hyggemiddag med den allernærmeste familie.

For det er i netop i det nære, intime sociale rum at den introverte trives allerbedst.

Det stille vand, den dybe grund

Den introverte tænker, før han/hun taler. Nogen gange meget længe og han/hun er generelt mere stille og tænkende af natur end én, der er ekstrovert.

Introverte mennesker lytter mere end de taler.

Det er også typisk at introverte mennesker fordyber sig meget grundigt i én bestemt interesse, et emne eller en hobby, mens ekstroverte er mere overfladiske og typisk har gang i mange forskellige aktiviteter og interesser på samme tid. 

Hvor den introverte måske kun har én fritidsinteresse, som han/hun så til gengæld har dedikeret sig 100 % til og ved alt om, så har den ekstroverte mange interesser og skifter dem måske jævnligt ud, fordi det ellers bliver for ensformigt og kedeligt.

Et prisme at se og forstå andre igennem

AS er selv meget introvert og har derfor skrevet sin bog med introverte briller. Det farver selvfølgelig pointerne, selvom jeg tydeligt fornemmer at AS har gjort sig umage, for at understrege at hun ikke opfatter introverte som hverken dårligere eller bedre end ekstroverte, det er slet ikke det, der er pointen.

Pointen er, at bliver man opmærksom på at se sig selv og sine medmennesker gennem prismet introvert/ekstrovert, så vil der falde rigtig mange ting på plads i selvforståelsen og i forståelsen af andre, og man vil få langt nemmere ved at acceptere hvorfor kollegaen/ægtefællen/barnet reagerer som han/hun gør. Vi kan undgå meget unyttig undren og mange misforståelser ved at se og møde hinanden gennem det introverte/ekstroverte prisme.

Ekstroverte idealer

AS er også meget tydelig omkring, at hun har en anden vigtig pointe med sin bog, og det er at feje en stor bunke fordomme og irriterende misforståelser af banen: Nej, introverte er  på ingen måde kedelige mennesker, fordi de ikke bryder sig om vilde fester, selskabslege og overnatningsture  med barnets klassekammerater, de foretrækker bare langt mere stille og indadvendte aktiviteter og sådan har de ret til at have det!

Vi lever i dag i en verden, hvor det ekstroverte ideal er meget dominerende – Det er almindeligt at vi promoverer vores aktive alsidige liv på facebook, twitter og instragram, og der skabes hele tiden nye typer reality shows, hvor det at være på, og kunne iscenesætte sig selv, er helt grundlæggende forudsætninger. Ikke så sært, at en 14-årig dreng, jeg engang havde som elev i skolen, kom til at føle sig helt helt forkert blandt jævnaldrende, da han i klassen fortalte at det, han elskede allermest var at sidde alene på sit værelse, fordybet i en rigtig god bog om middelalderen. Jeg kan stadig føle ubehag ved tanken om det latterbrøl, hans ord fremkaldte hos de uvidende, ignorante og ekstroverte klassekammerater. Der gik sikkert meget lang tid,  inden han igen havde lyst til at fortælle noget som helst om sig selv igen i en social sammenhæng. Men jeg gætter også på, at der har siddet mindst to andre introvert elever i klassen, som grinede med for ikke at falde udenfor, men som i virkeligheden havde lyst til at fortælle at han/hun havde det præcis lige sådan.

Forskelle der beriger fremfor at irritere

At bogen er skrevet af en introvert og med andre introverte som primær målgruppe (dette fremgår af bagsideteksten),  er et præmis som gør indholdet dejlig ærligt og helt utrolig vedkommende.

 AS’s nærvær går som en rød tråd hele vejen igennem, og man kender hendes måde at tænke og være på ind og ud, når bogen er læst.

Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve at selvom der i bogen er en skelnen mellem ’dem’ (de ekstroverte) og ’os’ (de introverte), så anerkender AS 100% den måde ekstroverte mennesker er på, og at det faktum, at de bidrager med rigtig mange gode og sjove ting til de introvertes verdensbillede, som måske ellers kunne gå hen og blive en lillebitte smule ensformigt (det er min udlægning). 

Jeg synes især at AS får pointeret den ekstrovertes mange forcer i afsnittet om hendes ekstremt ekstroverte datter Eline, som i lighed med afsnittet om sønnen Jakob, er skrevet med så stor omsorg, kærlighed og respekt for de to børns forskelligheder, at det er meget bevægende.

Stå ved dig selv

Jeg er meget meget enig med AS i, at det beriger os som mennesker, og gør verden langt mere interessant at leve i at vi er forskellige, og oplever ting forskelligt. 

For det er meget det, det handler om. Måden henholdsvis den introverte og den ekstroverte oplever situationer på - og de følelsesmæssige reaktioner det giver hos den enkelte. Og at vi får lært at respektere at den ene reaktion er ligeså rigtig som den anden. 

AS giver rigtig mange gode eksempler på i hvilke situationer, man som introvert føler sig max udfordret.

Hele tiden understreger hun, at man sagtens kan begå sig i en udadvendt verden, holde oplæg og arbejde sammen med fremmede mennesker, selvom man er introvert af natur – den introverte er nemlig tit god til at ’spille rollen’ som ekstrovert, for så derefter at bruges dagevis for at komme til de sociale hægter igen.

At spille en rolle er at udgive sig for noget andet, end det man er – og det er der ingen mennesker, der trives med i længden. 

AS' forlanger - med rette - at blive og mødt og accepteret som det introverte menneske hun er, og endelig har lært at være stolt af at være.

Tusind tak for bogen Anna, den har gjort mig større og åbnet mine øjne for vigtige ting, både privat og som lærer.

Jeg anbefaler bogen til enhver, der gerne vil blive klogere på sig selv og på andre mennesker.