søndag den 1. marts 2015

Dejlig weekend

Lige nu sidder ham, der har en vielsesring magen til min sammen med sin voksne søn på det kendte Santiago Bernabéu Stadion og glæder sig helt vildt til at se Real Madrid mod Villareal. De to er på drengetur sammen, og de har glædet sig fuldstændig råddent skråt. 
Mine ældste døtre har været hos deres far i weekenden. Og min weekend? Jamen jeg har jeg så, i  konstant non-stop uafbrudt følge med den seksårige Lillepige set Disney Sjov og X-factor, gjort huset rent, vasket 10 maskinfulde, været til morfars fødselsdag, sovet i arm (med den seksårige forstås), været i biografen og se Paddington, bagt pølsehorn, lavet aftensmad, smurt madpakker og læst godnathistorie. Det har virkelig været en spændende weekend, og jeg ville da overhovedet slet ikke bytte med dem, der har spist tapas og drukket spansk øl i Madrid... Host host!

Lidt snapshots fra weekenden:

Hos mig lærer børn ret tidligt at rydde op og gøre rent på deres eget værelse.
Selvom det er meget nemmere og hurtigere selv at gøre det, skal de selv.
Her er Lillepigen ved at støvsuge under sengen. Der var sgu nærmest levende derinde!
Vist meget længe siden, det sidst er blevet gjort :-/



Søndag morgen kl. 8 i lortevejr. En mormor og to børnebørn, der afprøver henholdsvis
rulleskøjter og løbehjul.
Mormor og morfar bor nemlig på et lukket vænge, hvor der er mulighed for at
øve og køre lange lige stræk på asfalt. 



Lillepigen og jeg i biffen og se Paddington. Herlig film, som klart kan anbefales,
og sagtens kan ses af lidt ældre børn også. Den rare og velopdragne bjørn Paddington måtte så
grueligt meget igennem inden han til allersidst endelig fik sig en familie og et hjem.
Både Lillepigen og jeg var meget lettede over at det hele faldt på plads lige i sidste
øjeblik og at Paddington med nød og næppe undgik at blive til en udstoppet bjørn. 


2 kommentarer:

Livsglimt sagde ...

Nu afslørede du jo slutningen ;-) super hyggeligt indlæg!

Livsglimt sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.