Sprechen sie Deutch oder Französisch?

Ja, grin I bare, men når vi er kørt forkert, hvem spørger så om vej, hva'? Hvem gør det?

Min familie har i den seneste tid ofte passeret mig med den ene mere hovedrystende og grinende attitude end den anden. Det var når jeg sad i sofaen, på terrassen eller i køkkenet med min 'Træn dit rustne turist-fransk'-app, så jeg forstår sådan set godt deres latter, for hvor må jeg har set tåbelig ud og ikke mindst lydt. 
Skriver 'har set' for appen er slettet igen, projektet var håbløst.

Jeg var god til sprog ret tidligt. Fik høje karakterer i folk'eren i både engelsk og tysk og havde på gymnasiet som én af få tre sprog på højt niveau. Så udover det obligatoriske latin i 1.g terpede jeg både tysk, engelsk og fransk. 

I 3.g var jeg med franskholdet 10 dage i først Paris og bagefter en uges privat indkvartering hos franske familier i Bordeaux, og at sidde der den første aften - hos vildt fremmede (de var SÅ søde, fandt jeg da heldigvis hurtigt ud af) fransktalende mennesker, og kæmpe for at få bare et minimum ord og sætninger vendt rigtigt på tungen, det er noget af det mest grænseoverskridende, jeg har oplevet. 

Desværre har jeg ikke brugt mine fremmedsprog ret meget i voksenlivet, så de er ærlig talt alle tre noget rustne, og det franske lærte jeg ikke godt nok på de 3 år, til at jeg kan begå mig aktivt på fransk. Jeg kan bestille kaffe, købe is og læse skilte i supermarked, for kan godt huske at agurk hedder 'concombre' og at jordbær hedder 'fraises', men jeg har slet ikke modet til at kaste mig ud i fx. at spørge efter en vare, en billetpris eller om vej.

Det bliver jeg så nok bare nødt til her i denne sommer, for vores erfaring med franskmænd er at de TALER FRANSK og at det er ganske få, der slår over i engelsk, selvom de kan høre at man er i alvorlige sprogvanskeligheder. Så jeg fornemmer et vist ansvar på mine skuldre, og det var så her den der app kom ind i billedet. For kunne jeg da bare lige genopfriske en smule inden ferien, så var vi da lidt bedre hjulpet.

Jens har aldrig lært fransk og de to generte teenage-piger, der begge har fransk i skolen, tvivler jeg på at vi kan satse på, men man kan jo blive overrasket...

Så der sad jeg så -  og gentog  om og om igen: God morgen, goddag og god aften, farvel og tak og må jeg bede om regningen... Bestilte to kopper kaffe, en flaske vand og spurgte om vej til bageren. Og efter et par dage opgav jeg, også så må vi klare os med Google Translate!

Mit tyske har det heller ikke for godt, omend det er langt bedre end fransk. Det er bare rustent og ubrugt. Jeg bruger det jo ikke rigtig. 
Tysk er nu langt nemmere at tale og forstå end fransk, men jeg MANGLER GLOSER, når jeg skal forklare mig. Det er bare ikke nemt at spørge efter et håndklæde, når man ikke kan huske hvad det hedder (Handtuch, tak) og så går jeg bare helt kold i alt det omvendt ordstilling. Jeg gerne en kop kaffe bestille vil, hvis de så venlig være at mig lidt mælk give til, Danke Schön.

Mit problem med tysk er nok at jeg hæmmes af alle de grammatiske finurligheder, man skal have styr på, og gerne vil kunne sige sætningerne KORREKT. Det har så den slagside at jeg ofte slet intet får sagt, for min kære mand har, når jeg er kommet frem til at det må hedde 'werden Sie mir das Hantuch geben', så har han for længst fået udleveret et håndklæde og er skredet. For han gør det bare. Taler tysk. Alt det bedste han har lært, og fuldstændig uden at gå op i, om det han siger er grammatisk korrekt. 
Jeg gætter på at vores ferie bliver en skøn sproglig blanding af  tysk, engelsk og fransk tilsat fagter og tegn i skøn forvirring.