Støvlekærlighed

Spørgsmål:

Kan man, som 44-årig skolelærer og mor til tre, elske et par nyindkøbte vinterstøvler så højt, at man står op om natten og kigger ud i entréen  til dem?

Svar:

Ja, det kan man! 

Forklaring:

Mine længe ønskede korte ruskinds HUB støvler var samme dag kommet med posten, og jeg elskede dem fra første sekund. Først med øjnene, fordi de bare er skideflotte og dernæst med fødderne, fordi de med det samme viste sig at være SÅ behagelige at gå med. 
Og med mine virkelig mærkelige, grænsende til vanskabte fødder, er det en glædelig begivenhed på niveau med bryllupsdag eller fødselsdag, når det endelig lykkes mig at stikke fødderne i et par sko eller støvler, der bare sidder rigtigt og føles godt.

Så ja, begejstringen ville ingen ende tage, og derfor gik jeg rundt med dem på, det meste af eftermiddagen. Først på aftenen slog det mig, at den ruskind bør imprægneres og jeg vidste at vi ovre til højre på den midterste hylde i kosteskabet havde sådan noget imprægnerings-dims stående. 
Ud af skabet med det, og i aftenmørket så man så mig stå på trappen foran vores hoveddør og spraye mine spritnye støvler, mens jeg glædede mig over at jeg er sådan én, der passer godt på sine ting.

Vel inde i varmen igen, kastede jeg et blik på flasken, jeg netop havde oversprayet mine nye støvler med - og jeg tror der undslap min mund et panisk gisp, i hvertfald mærkede jeg et lille sug af skræk i maven, da jeg indså at der på dåsen stod 'til syntetiske materialer', for det betød at jeg havde grebet den forkerte flaske. 
Jeg tog støvlerne ind i lyset under køkkenlampen - og så til mine store skræk af de var fuldstændig plettede - det lignede pludselig sælskind i changerende farver, og ikke det smukke lyse brune ruskind, jeg kort forinden havde stået og beundret.

Beklagede højlydt min nød til ham, der har en vielsesring magen til min, han tog det nu ganske køligt, og sagde 'dét der, det tørrer bare ind og så kan man intet se'. Det var jeg så bare overhovedet ikke sikker på, og da jeg gik i seng en halv times tid senere, var støvlerne stadig meget spættede. Og ikke spor pæne. Kunne jeg bruge dem sådan? Nej faktisk ikke. Havde jeg økonomisk mulighed til anskaffelse af alternativer? På ingen måde.

Derfor var det så at jeg ved 3-tiden om natten listede mig ud i entréen, tændte lyset og kastede et blik på støvlerne. 
Den falske imprægnerings-spray var nu helt usynlig, man kunne INTET se - og støvlerne stod fuldstændig så fine og nye, som da jeg fik dem i hånden første gang. 
Jeg smilede kærligt til dem og kravlede glad i seng igen.