tirsdag den 18. juli 2017

Postkort fra Costa del Nyt Køkken #1

Det hamrer og banker i huset fra tidlig morgen til sen aften, men fordi formålet er så inderligt ønsket, så har jeg endnu ikke én eneste gang følt nogen form for irritationen, hvilket er ret usædvanligt for mig, der ellers er ret hys med støj.
Så længe støj er lig med køkken er alt godt. Der er væltet halvanden væg, og al loft og gulv er taget ned. Det gav et bjerg af byggerod foran huset, men det er også kørt væk nu.
I disse dage arbejdes der med gulvet, som nu er isoleret, har fået dampspærre (det blå plastic) og larmen dags dato kommer fra montering af gulvplader ovenpå dampspærren.

Og tidsplanen, den er vi stadig foran!








onsdag den 12. juli 2017

Det genfundne vindue

Projekt 'Nyt køkken' kører for fuld udblæsning. Vi er så heldige at vores gode ven og nabo har tilbudt at hjælpe med nedtagning og nedrivning - og det betyder at ham den søde, der har en vielsesring magen til min er foran sin tidsplan. Det kan vi godt lide!
Vores hus er fra 1958, og som altid når vi bygger om, så dukker der hilsner fra fortiden frem. I køkkenet dukkede der en tapet-kavalkade frem - under hvert lag tapet var et andet lag, så man kunne følge tapetmoden årtier baglæns. Sjovt! 
Men den bedste overraskelse har uden sidestykke (indtil videre, vi er  kun lige begyndt) været at der i spisestuen er dukket et tilmuret vinduesparti frem under vægbeklædningen. 
Vi har altid ærgret os over at vinduet over spisebordet er så lillebitte, for der kommer ikke meget lys ind. Men for sulan, så viser det sig at der oprindeligt har været et stort vinduesparti, som en eller anden lyssky tosse har valgt at mure til.

Straks blev der ringet til en murer - og han kommer om et par dage og giver et tilbud på at etablere det genfundne vindue!






torsdag den 6. juli 2017

Spændende hvor længe de så holder

Kratsschhh, sagde det, i det sekund jeg satte mig på sengen. Og lige inden det skete, var der et nanosekund, hvor jeg godt vidste hvad der ville ske. Men det gik hurtigt og min røv var for  tung til at jeg kunne forhindre det. Endnu et par solbriller ødelagt. Disse var købt i Berlin i begyndelsen af maj, og de var fede, jeg elskede dem.  Et par måneder nåede jeg da at have dem. Flot? Not so much.

Jeg er sådan én, der passer godt på sine ting. I det store og hele. Med ganske få undtagelser. Irriterende undtagelser. Der er to ting i verden, som jeg konsekvent fucker up. Det ene er smykker, især øreringe, dem mister og taber jeg for et godt ord. Det andet er solbriller. Et par solbriller kan være i min varetægt fra alt mellem et par dage til et par måneder, men at tale om år er vi ikke i nærheden af. Jeg ødelægger dem, taber dem, glemmer dem. Derfor kommer jeg heller aldrig til at investere i megadyre solbriller, der har jeg været. Og det gjorde ingen forskel. Jeg mister dem alligevel. Er jeg mere skødesløs og klodset end gennemsnittet? Jeg tror det ikke. 
Hvorfor sker det her så igen og igen?

Nu har jeg netop købt og betalt et par brugte Ray-Ban på Trendsales. 

tirsdag den 4. juli 2017

10 tegn på at jeg er ved at blive et gammelt røvhul

1. Musik
Er generelt bare blank på det nyeste musik, og hvad der lige rører sig. Ved ikke hvem nogen er. Spørger mine børn, og de forklarer tålmodigt. Lytter og prøver at huske, men dagen efter ved jeg stadig ikke, hvem nogen er.  Det hænger til dels sammen med den næste...

2. Hukommelse
Kan ikke huske en skid. Ved ikke hvor mine børn er, selvom de sagde, hvor de gik hen, da de gik ud. Glemmer oftere og oftere folks navne. Det er scary, for jeg har altid haft en hukommelse som en elefant. 

3. Telefon
Søger ofte råd og hjælp hos 17-årig og 14-årig, når iPhone driller. Hvis nogen har styr på den slags, er det dem. Deres overbærenhed og venlige smil, får mig til at føle mig 10.000 år gammel.


4. At falde i søvn
Det går bedst hvis jeg sover i min egen seng. En ordentlig nattesøvn har fået tårnhøj prioritet, og at sove på en luftmadras eller endnu værre et liggeunderlag har været no-go i mange år efterhånden. Jeg gider kun sove i telt, hvis det er med både madras og dyne. 

5. At vågne
Jeg (og mit yngste barn) har nået en alder, hvor jeg ofte kan sove ligeså længe jeg vil på en fridag. Gør jeg så det?
Noooot. Kan nemlig ikke sove længe mere. Vågner ved det mindste fuglefløjt og er ofte lysvågen ved sekstiden både lørdag og søndag.

6. De unges smag og stil
Den er stadig helt gal med mange teenagepigers øjenbryn? Der er simpelthen noget ved øjenbrynsmoden, jeg ikke begriber. Er det meningen at det skal ses så tydeligt at øjebrynene er tegnet helt op i panden eller skal vi tro at deres øjebryn rent faktisk SER sådan ud? I don't get it.

7. Støj
Uha, skru dog ned for det høje musik, hører man mig ofte sige, mens jeg skærer ansigt af ubehag.
Oplever desuden oftere og oftere at mennesker omkring mig larmer. De pruster, smasker, sluprer, snorker, hoster og snøfter så det næsten ikke er til at holde ud at høre på. 

8. Toiletbesøg
Kan ikke holde mig så længe som før. Er også tit oppe om natten. 

9. Påklædning
Foretrækker oftere og oftere praktisk og varmt tøj, fremfor lækker og smart. Bomuldstrus' med høj talje er eksempelvis langt at foretrække fremfor silke og blonder.
Ønsker mig også et par træsko. Det er så praktisk, når man lige skal i haven.

10. Gak og løjer
Kan ikke for godt overskue det, hvis der skal ske mere en én stor ting i løbet af en weekend. Er der fx. fest både fredag og lørdag aften, så er jeg helt henne ved tirsdag-onsdag, før jeg bliver mig selv igen. 

Læseferie

Ingen ferie uden det obligatoriske indlæg om hvilke bøger, jeg har planer om at læse.

På mit natbord ligger Hella Joofs 'Papmachéreglen', som jeg forleden aften klukleende læste færdig. Den er dejlig, feelgood og fyldt med Hellas gode og sjove råd, og har du ikke læst den, bør du gøre det. Bare fordi. Hella Joof skriver så personligt at jeg flere gange i teksten kunne høre hendes stemme for mit indre øre. 

På billedet her nedenfor ses de bøger, jeg vil læse i sommerferien. De tre øverste romaner samt samtalebogen 'Livsmodig' er alle farvelgaver, som jeg fik af søde kolleger, da jeg havde sidste dag på arbejde.

Jeg er allerede godt i gang med thrilleren 'Kærlighed for voksne', den er gribende og en sjov detalje er at meget af handlingen udspiller sig i Vejle-området. 

Fagbogen er af ren interesse og indholdet meget relevant for mit nye job. 

Hvad læser du i din ferie?

fredag den 30. juni 2017

Nye tider venter forude. Gode tider!


Afslutningen på skoleåret blev for mig alt andet end en almindelig sommerferieafslutning.  Jeg tog afsked.  Efter rigtig mange års tro tjeneste det samme sted, har jeg fået nyt job. Jeg skal stadig være lærer, men forlader det generelle og meget brede felt en almindelig folkeskolelærer arbejder i, og træder ind i et langt mere specialiseret område, på en skole, der huser en hel centerafdeling for børn med særlige behov. Vidtgående specialundervisning hedder det, og jeg kommer til at møde børn, der er så udfordrede, at folkeskolen ikke er det rigtige for dem. Jeg har en hel særlig passion for netop disse børn, og har over tid holdt øje med ledige stillinger, der kunne være relevante. Og bum, så dukkede den op, serveret for næsen af mig af en ven, der kender mig godt, og jeg søgte stillingen, kom til samtale - og fik jobbet! 
Der var lige et par dage dér, hvor jeg var pænt meget ved siden af mig selv, af ud-af-comfort-zonen-skræk, nervøsitet, tvivl (om egen formåen), forvirring, afklaring og til sidst en stor forløsning af både sommerfugle i maven og kæbespændinger (er nemlig typen, der spænder helt vildt op i kæbemusklerne, når jeg har lampefeber, så ved I det), da det hele endelig faldt på plads. 

Denne uge er således gået med at sige farvel til det gamle og goddag til det nye. Det har været følelsesladet og jeg har været helt på røven over de mange søde ord og hilsner, jeg har fået med på vejen af kolleger, der er kede af at jeg rejser. 
Men jeg har også været på besøg på mit nye arbejde, og er SÅ glad og positiv ved udsigten til alle de søde mennesker, jeg skal arbejde sammen med fremover. Nu skal jeg til at være den nye. Den, der ikke ved en skid, den der ikke kan finde noget, og ikke aner, hvordan vi plejer at gøre. Jeg tror faktisk, at det er meget sundt at prøve en gang imellem!

Pigerne og jeg holder ferie nu. De to ældste med hver deres sommerferiejob, og Lillepigen og jeg skal hygge herhjemme og assistere alt det, vi kan, med nedtagning og nedrivning af gammelt køkken. Det bliver en fest!
Vi har også planer om småture ud i sommerlandet, bare os to, for jeg forventer ikke at manden kommer ud af arbejdstøjet hele sin sommerferie, for d. 1.august holder fragtmanden fra køkkenfirmaet udenfor, og så skal herlighederne monteres. 


Vejret gider vi ikke tale ikke om, vel? Jeg har en hel masse terrasse-og haveprojekter, jeg gerne vil have effektueret, men først, når det holder op med at regne. Indtil da holder jeg sove, læse- og hyggeferie indendøre. Og nyder det helt vildt!







søndag den 18. juni 2017

Costa del Køkken

Når vi engang sidder hånd i hånd på en tænkebænk i haven, og taler om vores mange somre med spændende rejsemål sammen som familie, både da børnene var yngre, og bare os to efter de flyttede hjemmefra, så kigger han på mig med brillerne siddende lidt nede på næsen og siger :'Ja så var der jo også sommeren '17, hvor vi boede i haven og lavede alt mad på grill og over bål, mens vi lavede det nye køkken, det var noget af e sommer, hva? Og jeg kigger på ham og smiler overbærende, mens jeg tænker tilbage på lige nøjagtig dén sommer.
En murstensvæg, der blev væltet, isolering, gipslofter, og gulvplanker kører - indhyllet i gråt støv - kaotisk rundt for mit indre øje og jeg mindes alle de gange, jeg stod i kø i Bauhaus efter maling. Mere maling.


Vi begynder om en uge. 
Det bliver helt crazy.
Med en stram tidsplan. Der skal knokles igennem.
1.august skal det nye køkken monteres. 

Det bliver så MEGAFEDT!

søndag den 11. juni 2017

Endelig fik vi walket den talk

A er 20 år og vores nye ven i familien. Vi har mødt ham tre gange nu - første gang på en café, bare Jens og jeg. Anden gang var han herude og spise aftensmad sammen med os alle fem, og i går havde vi inviteret ham med i Givskud Zoo. 
Han er flygtning Syrien og kommet til Danmark for to år siden, helt alene. Trods generthed (både A og vores piger) og en sprogbarriere, der indimellem gør det nødvendigt at bruge både fagter og Google Translate, er det hyggeligt, berigende - og nemt - at være sammen med ham.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan man ville have det uden netværk i et fremmed land, hvor kultur og sprog er helt anderledes end der, hvor man kommer fra, og jeg har meget længe talt om herhjemme, at jeg gerne ville have at vi skulle være venskabsfamilie for en flygtning. Dejligt når snak bliver til handling.
Det er gennem Røde Kors' projekt 'Venner viser vej', at vi er blevet matchet med A. 

mandag den 5. juni 2017

Pinsens highlights

Fire fridage
Jeg havde en feriedag, som skulle placeres inden sommerferien og fik den lagt tirsdag. Så genialt, for min pinse får jo pludselig karakter af en miniferie. We like!

Haven
Har fjernet 3-4 trillerbøre fyldt med skvalderkål fra haven. Ingen vil kunne se hvor, men min følelse af havelykke er enorm. Havearbejde er stærkt undervurderet (af mig) som middel til a

Nyt spil
Traditionen tro er der blevet indkøbt et nyt brætspil til familien, og vi kan ikke få armene ned. Takenoko er lige præcist så sjovt og hyggeligt, som man får indtryk af ved at læse om det. Spillets omdrejningspunkt er en panda, som skal have bambus. Det bambus skal spillerne få til at gro, og til dét skal der bruges vand, gødning og en gartner. Spillepladen bygges, mens man spiller og vores 8-årige kunne sagtens være med. Vi fandt en spilforklaring på Youtube, som var en stor hjælp. Jeg er fan af visuelle spilforklaringer, synes det kan være SÅ abstrakt at skulle fatte spilregler, når man sidder og læser højt af en manual.

Billedresultat for takenoko

Hund
Det går over al forventning med at være hundepassere, og jeg indrømmer gerne, hvor dejligt det er at opleve især husets yngste lege med hunden i haven, fordi hun synes, det er sjovere end at sidde inde med iPaden, at have tvungen anledning til aftengåture og i det hele taget være sammen om et fælles familieprojekt. De 10 uger, vi skal passe Pippi vil give os en meget reelt billede af livet som hundeejere, dog er 'prøveperioden' jo godt nok placeret på den mest perfekte tid af året. Er ikke sikker på at vi ville elske gå turene ligeså højt på iskolde regnfulde blæsende novemberaftener? 


Koldinghus
Igår besøgte ham, der har en vielsesring magen til min og Lillepigen muséet på Koldinghus, hvor der i øjeblikket er en fed design-udstilling. Beyond Icons hedder udstillingen, og den præsentere nogen af de allermest kendte designikoner.
Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg er i det hele taget et besøg værd. 


søndag den 28. maj 2017

En sommeraften med Rod Stewart

Kridhvide fødder i sandaler, varm tør luft og bagende sol. Tilsæt så en festival med 38.000 glade øldrikkende gæster og en masse fed livemusik. De unge hørte Gulddreng, Phlake, Alex Vargas, de gamle gyngede i takt til Peter Belli, TV2 og Kim Larsen. Og Rod Stewart, ikke at forglemme. Som i en alder af 72 levede en gedigen koncert med et flot og farverigt sceneshow, som man ikke kunne andet end at blive betaget af. Min erindring om Rod Stewart hører barndom og ungdom til. Min mor skruede op for radioen i køkkenet, når 'I am sailing' blev spillet og gik vi ikke og grinede lidt af sangen i leopardbuks, lidt for nedknappet skjorte og guldkæde om halsen? Well, sådan så han stadig ud!
Jeg havde faktisk glemt ham lidt, men da han stod der på scenen i majaftenens kølige brise, huskede jeg pludselig 'Unplugged'-albummet fra 1993, som jeg hørte til bevidstløshed, fordi det om noget var feelgood musik, der passede til det meste. 
I aftes passede hans musik lige til mig, og da jeg fandt ud af, at hans yngste (af otte!) barn kun er seks år gammel, blev jeg sgu behøring imponeret af den gamle rock'n roller, der still er going strong. Overvejede et sekunds tid, om jeg skulle tilbyde at blive mor  til et eventuelt niende barn, men tog i stedet ham, der har en vielsesring magen til min i hånden og tussede hjem i majnatten.