tirsdag den 14. marts 2017

Musical for de håbløst romantiske = La La Land

Bortset fra filmens titel kunne jeg lide alt ved La La Land. Filmen, de fleste nok især vil huske fordi den ikke vandt en Oscar for bedste film!

La La Land handler om Mia og Sebastian, der mødes tilfældigt og forelsker sig. 
De har hver deres store drøm, hun om at blive skuespiller og han om  at åbne sin egen jazzklub. 

Deres stormende forelskelse får deres drømme til at blomstre, og de støtter og opmuntrer hinanden på rørende vis. 
Man mærker hvordan forelskelsen, får dem hver især til at tro mere på den anden, end på sig selv. 
Men hvad sker der med kærligheden, når den individuelle drøm skal leves ud?
Kan kærligheden stå distancen? Holde ud? Det vil jeg ikke afsløre her, for hvis du ikke har set filmen endnu, men påtænker at gøre det, er det ærgerligt at kende slutningen på forhånd.

Historien er banal, men den er så smukt fortalt. Og fyldt med lækker musik. Gik direkte hjem og hentede soundtracket og glæder mig til at høre det igen. 

Ryan Gosling og Emma Stone er så søde at det er til at tude over, specielt er jeg helt vild med hendes skønne umiddelbarhed og vidunderlige levende ansigstmimik. 
Han er også sød på en helt anden eftertænksom og indadvendt 'det dybe vand, den stille grund'- måde. 
Deres møde forandrer dem begge (kaldes udvikling!), og den del af fortællingen fangede mig især.

Filmen er meget andre og mere end sin handling:
Fed musik, masser af flotte billeder i skarpe farver (fx. pigernes kjoler), og jo så også et persongalleri, der synger, danser og stepper sig gennem hele fortællingen.

Ham, der har en vielsesring magen til min kaldte La La Land for en tøsefilm, og det har han nok lidt ret i, at den er. 

Billedresultat for la la land

Ingen kommentarer: