Kratsschhh, sagde det, i det sekund jeg satte mig på sengen. Og lige inden det skete, var der et nanosekund, hvor jeg godt vidste hvad der ville ske. Men det gik hurtigt og min røv var for tung til at jeg kunne forhindre det. Endnu et par solbriller ødelagt. Disse var købt i Berlin i begyndelsen af maj, og de var fede, jeg elskede dem. Et par måneder nåede jeg da at have dem. Flot? Not so much.
Jeg er sådan én, der passer godt på sine ting. I det store og hele. Med ganske få undtagelser. Irriterende undtagelser. Der er to ting i verden, som jeg konsekvent fucker up. Det ene er smykker, især øreringe, dem mister og taber jeg for et godt ord. Det andet er solbriller. Et par solbriller kan være i min varetægt fra alt mellem et par dage til et par måneder, men at tale om år er vi ikke i nærheden af. Jeg ødelægger dem, taber dem, glemmer dem. Derfor kommer jeg heller aldrig til at investere i megadyre solbriller, der har jeg været. Og det gjorde ingen forskel. Jeg mister dem alligevel. Er jeg mere skødesløs og klodset end gennemsnittet? Jeg tror det ikke.
Hvorfor sker det her så igen og igen?
Nu har jeg netop købt og betalt et par brugte Ray-Ban på Trendsales.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar