Ham, der har en vielsesring magen til min var sådan set ikke direkte afvisende overfor idéen, men han bed ligesom bare ikke på. Jeg ved godt, at han gerne tager med mig på sådan nogle udflugter, men jeg ved også at han primært gør det for min skyld. Skulle han planlægge en tur ud af huset, ville han ikke vælge et museumsbesøg. Helt fair.
Så spurgte jeg lidt rundt bl.a veninderne, flere havde lyst og ville gerne, men ingen kunne denne lørdag, som jeg havde udset mig. Derfor besluttede jeg at tage til Trapholt alene.
Der er absolut både fordele og ulemper ved at gå på museum alene. Ulemperne er åbenlyse: Man har ikke nogen at dele fryd, overraskelse, væmmelse, glæde og andre stemninger med, og især ankomst og afgang kan synes lidt ensomt. Fordelene er så også bare helt indlysende: Man kan fordybe sig ordløst, opholde sig så længe man gider ved hver eneste kunstværk, springe over og gå tilbage præcis som man vil.
Jeg både læste en masse og var inde i en lille bio og se en film med Kvium. Netop Kvium udstillingen var så fed at jeg gik tilbage og så den igen, inden jeg tog hjem.
Ud over Kvium havde jeg en fest (min helt egen) i udstillingen EAT ME, som jeg anbefaler varmt. Udstillingen er et sandt bombardement til alle sanser, man ser, lytter, dufter, smager og føler sig igennem udstillingen. EAT ME gav rigtig mange refleksioner om vores madkultur, og hvordan den har ændret sig gennem tiden. Ekstremt tankevækkende!
Næsten tre timer var jeg på Trapholt, og jeg må derned igen, og gerne sammen med familien. Børn vil virkelig synes EAT ME er syret, sjov og spektakulær. Og mine ville i hvertfald sætte stor pris på kunstværket lavet af chokolade i farvestrålende indpakning, hvor man blev opfordret til at gå hen og spise et stykke, eller dér hvor man kunne lave sin egen skulptur - i tyggegummi!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar